Tandproteser

 

Tandproteser er en aftagelig erstatning for manglende tænder.

Størrelsen og arten af protesen afhænger af, hvor mange tænder, der skal erstattes og har dermed også indflydelse på, hvor bekvem protesen vil føles. Som regel kan vi få protesen til at se naturlig ud. Men den vil aldrig føles 100 % som dine egne tænder. Proteser skal tages ud dagligt og rengøres.

Proteser findes i flere forskellige udformninger: Helproteser og delproteser, i både akryl og stål. Delproteserne kan sidde fast på dine egen tænder eller sidde fast via tryklåse på enten implantater eller på gode, resterende rødder.

Som forberedelse til en aftagelig tandprotese tages aftryk af gummen, så der bliver god kongruens mellem gummen og indersiden af protesen, hvorved den lettere suger sig fast til slimhinden.  Næste trin er en registrering af dit bid, så protesen passer med tænderne i modsatte kæbe.

Derefter prøves tandopstillingen stillet op i voks, og til sidst afleveres den endelige protese, hvorefter der kommer 1-2 kontrolbesøg for at justere kanterne, så de ikke generer slimhinden.

Undertiden kan gummen være så flad, at protesen har svært ved at fastgøres. Det kan give problemer ved såvel tygning som tale. Mange protesebrugere oplever også, at gummen svinder med årene, hvorved protesen sidder dårligere fast og derfor skal omstilles (duplikeres).

Implantater har de sidste 20 år medført, at man ikke behøver at acceptere en dårlig siddende helprotese. Efter indoperation af et antal implantater kan man fastgøre en protese til dem, så man kan tygge normalt igen, som da man havde sine naturlige tænder.

BOOK EN TID

 

Mest almindelige former for tandproteser

Delprotese

Helprotese

Hvad koster en tandprotese?

Ofte stillede spørgsmål